Kære Elever

Tillykke med at du har valgt at spille på verdens smukkeste instrument!!

Her følger en masse praktiske ting om oboen, lidt historie  og et par links.

Oboen er et træblæser-instrument af typen dobbelt rørblads-blæser. Det betyder, at den (normalt) er lavet af træ og at det mundstykke, der laver lyden, består af to stykker træ, der vibrerer overfor hinanden.

Oborøret:

Et oborør er det, der laver lyden i en obo. Kvaliteten af røret bestemmer, hvordan klangen bliver. Når man blæser i obo-røret kalder man det at ”skratte”. Lyden skal nemlig være lidt som en krage eller en fasan, så får man den bedste lyd ud af oboen.

Når man starter med at spille, bruger man meget tynde rør, som er lette at få til at skratte. De får til gengæld oboen til at lyde lidt nasal, men bare rolig. Så snart man har fået trænet musklerne rundt om munden – det vi kalder embouchuren, kan man begynde at spille på lidt kraftigere rør, som giver en lidt mørkere og blødere klang.

Oborør er meget sarte. De revner og flækker nemt, så dem skal man passe godt på. Pas på, når I tager oboen ind i munden, at røret ikke rammer tænderne. Hold også altid øje med røret, når I står med oboen i hånden og hvis I lægger den fra jer med rør i.

Man må aldrig røre spidsen af røret med fingrene. Tag altid på kork- eller besnøringsdelen i stedet for. Hvis det er svært at få røret ned i oboen kan man smøre lidt læbepomade eller korkfedt på korken. Når røret ikke bruges i oboen skal det lægges på plads i røræsken. Hvis I har en plastic-æske skal I huske at vente med at lukke den til røret er tørt – ellers mugner det og det er ikke så lækkert.

Oboen:

Oboen har masser af klapper og mekanik. Det er meget fint justeret og der skal ikke så meget til, før den ikke kan spille ordentligt. Når I samler oboen skal I derfor passe på, at I ikke kommer til at vride i klapperne. Hvis I spiller på en obo af træ er det meget vigtigt, at den bliver renset grundigt, hver gang I har spillet på den. Ellers risikerer man at træet revner. En obo af plastic er ikke så sart, men den skal renses alligevel, for ellers klistrer klapperne.

Opbevar jeres obo et sted, hvor den ikke kan komme til skade. I må gerne have den liggende eller stående på en obo-stander samlet,så er det tit lettere at få øvet sig. I skal bare være sikre på at I eller jeres søskende ikke kommer til at skubbe den på gulvet eller vælte den. Husk altid at rense den, når I har spillet på den.

Økonomi:

En obo er desværre et dyrt instrument. De billigste plastic-oboer, man kan købe, koster ml. 6 og 12.000 kr. En udmærket træ-obo kan fås for omkring 13.000 kr. og et professionelt instrument løber hurtigt op i 50-70.000 kr. Heldigvis har musikskolen nogle instrumenter, I kan leje. I skal selv sørge for at forsikre dem – tal med jeres forsikringsselskab om jeres alm. husstandsforsikring dækker.

Rør: Der skal regnes med en udgift til obo-rør. I starten, hvor man ofte får ødelagt en masse rør betaler musikskolen, men når I har spillet et halvt års tid og har lært at passe ordentlig på jeres rør, skal I selv betale for nye rør. Et rør koster omkring 100 kr. og holder som regel 2-3 måneder, hvis I passer godt på dem. Rørene køber I af mig efter behov. Jeg har altid et udvalg af rør, som I prøver af, indtil vi finder et, der passer. Derefter får I en seddel med hjem om at I har fået nyt rør, og at I skal have penge med til en af de kommende timer eller indbetale på min bankkonto.

Noder: Jeg underviser efter en oboskole, der hedder Look, listen and learn. Med bogen følger en CD, som man kan øve sig til derhjemme. Det er min erfaring, at eleverne synes, det er sjovere at øve sig, når man kan spille til en CD. Det lyder bare bedre. Og så træner det rytme og intonation (at spille rent) og det er jo ikke så skidt. Bogen kan købes i musikforretninger i udlandet, på internettet til varierende priser hos f.eks. www.musicroom.com eller hos mig for 125 kr. Udover melodierne i bogen vil eleverne også få noder i løsark, så jeg vil stærkt opfordre til at alle elever har en mappe med plastlommer, så de kan holde orden i noderne.

Orkester:

Noget af det sjoveste ved at spille obo er at man kan spille sammen med andre i orkestre. Vi blæserlærere synes, at det er utrolig vigtigt, at man spiller i et orkester. Det er super-god træning, man får nye venner, 50 min. ekstra undervisningstid om ugen og det er rigtig sjovt. Jeg anbefaler på det varmeste, at man finder tid til at spille med. Og så er det endda gratis!

På musikskolen har vi to blæserorkestre: Mini-harmoniorkestret og Allerød Blæs. Man starter i Mini-harmoniorkestret og spiller typisk der de første 2 år. Når man er klar til det, bliver man rykket op i Allerød Blæs.

MiniharmoniOrkesteret øver om onsdagen fra kl. 15.45 – 16.35. Der er 3 lærere (Per, Uffe og Anders) tilknyttet orkesteret, som består af ca. 15-20 elever på fløjte, obo, klarinet, trompet, saxofon, tuba og basunelever. Noderne, der spilles i orkesteret øver vi i timerne. Indimellem får I måske en ny node til orkester, som I skal prøve at spille med det samme. Så spiller man bare det, man kan finde ud af, hjælper hinanden og får lidt hjælp af nogle af de ældre elever eller en af lærerne og så gennemgår vi det i den næste time.

Musikskolens blæserorkestre optræder 2-4 gange om året dels til koncerter på musikskolen og dels til koncerter ude i byen: på Kirkehavegård, i Engholmkirken eller midtbyen. Hvert andet år tager orkestrene sammen på tur rundt i Danmark og spiller koncerter og møder andre harmoniorkestre. De andre år holder vi en hyggelig øveweekend med overnatning på musikskolen eller et andet sted her i nærheden, hvor vi både spiller en masse og leger og hygger os med hinanden.

Udover orkestrene vil I også, når I er klar til det (typisk efter at have spillet ca. 2 år) få tilbudt at komme med til de 4 årlige blæserstævner, hvor blæsere fra hele nordsjælland mødes en hel lørdag og spiller fejende flot og festlig musik. Hver stævnedag afsluttes med en koncert for jeres forældre. Stævneorkesteret, For Fuld Blæs, slutter sæsonen med at spille i Tivoli til Musikskolernes Dag.

Øvning:

For at det skal være sjovt at spille obo er det nødvendigt at øve sig. Fingrene skal trænes, musklerne i mund og mave skal trænes og holdes ved lige. Det er ligesom at dyrke sport.

Det er en god idé at skrive sin øvning ind i sit skoleskema, så man altid ved, hvornår der er tid til at øve. Jeg hjælper gerne eleverne med at lave et øveskema. Man må selvfølgelig meget gerne øve hver dag, men 3 gange om ugen er også fint. Det er bedre at øve 3 gange om ugen i f.eks. 10-15 minutter end at øve 1 gang i en time.

Man kan have brug for hjælp til at øve sig eller bare selskab. Det kan være hyggeligt og nemmere at få øvet, hvis en af ens forældre vil sidde på sengen og lytte med eller måske læse avis. I forældre kan f.eks. styre CD-afspilleren. I øvebogen er der bagest en grebstabel, hvor man kan se, hvordan fingrene skal sidde for at spille den angivne tone. Der er både billede af noden, navnet på den og en priktabel, der viser, hvilke klapper, der skal trykkes ned. Selvom man som forældre måske ikke kan læse noder, kan man godt hjælpe med grebstabellen.

Husk at rose i stedet for at kritisere!!! Lad være med at komme med sjove bemærkninger om at den, der spiller bliver rød i hovedet eller ser sjov ud eller at det lyder grimt eller mærkeligt. Det er på ingen måde fremmende for lysten til at øve sig. Sig noget positivt eller sig intet!  Gør øvetid til kvalitetstid. Giv jeres barn 10 min. alene med én af jer uden adgang for søskende eller i hvert fald med fuld fokus på den øvende. Så gør I det bedste for jeres barn.

Myter:

Man støder ofte på myten om at man bliver tosset i hovedet af at spille obo pga. det høje tryk. Det passer selvfølgelig ikke J Men det er rigtigt, at man nemt bliver rød i hovedet, når man spiller, for det kræver mange kræfter – især når man har spillet mange år og spiller på kraftige rør. Men som med alt andet skal man trænes op og komme i form først. Derfor bruger vi tid på at finde rør, der passer til den enkelte elev.

Historie:

Oboens historie går langt tilbage. De første obo-lignende instrumenter kaldtes skalmejer og blev brugt i folkemusik og i militæret. I 1600-tallet kom de første oboer, som i starten var uden klapper – de kom først til i 1800 tallet. Navnet obo kommer af det franske Hautbois, som betyder højt træ.

I dag bruges oboen primært i de store symfoniorkestre, i harmoniorkestre og som soloinstrument. I de senere år er man også begyndt at spille Kletzmer-musik og new age/MusiCure på obo.

Links:

http://www.symfoniorkestretsinstrumenter.dk/379/8679/pageserve.php

http://www.musicure.com/

 

Jeg håber, I bliver rigtig glade for jeres nye instrument. Tøv aldrig med at kontakte mig, hvis I har problemer eller spørgsmål til jeres øvning i løbet af ugen.

Send en sms eller ring til 40 94 85 11 eller skriv en mail til susanne@musiksusanne.dk

 

Mange hilsner

Susanne, Allerød Musikskole