Stjerner højt på himlen

Stjerner højt på himlen

blinker i den lyse nat

Der er lys i stjernevrimlen,

én er klar og én er mat

Jeg fryser, stormen suser,

mine stjerner blæser bort

Nu går folk i store bluser

Nu bli´r stjernehimlen sort

Jeg kan danse, jeg kan synge,

jeg kan flyve som en fugl.

Når jeg gynger i min gynge

op mod solen varm og gul

Pjerrot sa´ til månen

Pjerrot sa´ til månen

lys nu mild og klar

Indtil dette brev jeg

færdig skrevet har

Husk, det er Pierette

jeg nu skriver til

om min lille kone

hun nu være vil

Og ved månens stråler

Pjerrot sad og skrev

Han var fjorten dage

om det halve brev

Inden han var færdig

kan du nok forstå

så var månen borte

sådan kan det gå.

Tænk hvis jeg sad på månen

Tænk hvis jeg sad på månen

og leged´ med en himmelsky

så kunne jeg skam kigge

til børn i hver en by

Og i det store Rusland

Hvor vinteren er kold og streng

der så jeg nok i sneen

en slæde med en dreng

Og i det lille Danmark

der sad min egen lille mor

men hun er svær at finde

for verden er så stor

Der er så mange lande

med millioner børn som jeg.

Jeg elsker allesammen,

og alle elsker mig.

Vi er en stor familie

og lever vi i fred og ro

og passer godt på jorden,

så er her rart at bo.